Menu Luk

Sygdom

Barnet syg?

Det er vigtigt at syge børn ikke bliver afleveret. Et sygt barn vil ikke kunne deltage på lige fod med de andre børn i dagplejen og der er risiko for at de andre børn bliver smittet.

Hvis dit barn viser tegn på sygdom her hos os, så kontakter vi jer med henblik på at få barnet hentet.

Vi følger sundhedsstyrelsens retningslinjer:  > SE DEM HER <

Gæstedagpleje?

Vi tilbyder ikke gæstedagpleje og tager ligeledes heller ikke imod gæstebørn.

Det betyder at der er en væsentlig nedsat smitterisiko blandt børnene og det kan have den virkning, at jeres eget barn også vil have færre sygedage.

Derudover vil børnene aldrig opleve at skulle afleveres et fremmed sted, til fremmede mennesker, dette mener vi er til stor gavn for barnets tryghed og derved udvikling.

Vi er stort set aldrig syge, men i tilfælde af akut opstået sygdom*, lægebesøg, tandlægebesøg, samt andre møder der ikke kan ligges udenfor Firkløverens åbningstid, har vi en godkendt tilkaldevikar som kan benyttes, hvis vedkommende er ledig.

Hvis ingen af ovenstående muligheder  kan lade sig gøre, er det forældrenes eget ansvar at finde pasning til deres barn. Derfor anbefaler vi altid at I forældre overvejer, hvordan i som familie, med jeres netværk og arbejdssituation kan sørge for alternativ pasning, i tilfælde af sygdom eller lignende.

*Reglerne omkring brug af tilkaldevikar i Odense Kommune, foreskriver at denne kun må benyttes ved ovenstående eksempler. Dvs. bliver vi børnepassere selv syge eller tager barnets 1. sygedag er det forældrenes eget ansvar at finde pasning til deres barn/børn.