Firkløveren er et økologisk privat børnepasningstilbud beliggende i et naturskønt villakvarter Odense N med have og udsigt til marker og skov. Den økologiske kost er en stor del af ideologien bag Firkløveren og vi bestræber os på at størstedelen af alle madvarer er økologiske og tilberedt fra bunden. Hvis vi ikke har mulighed for at få en økologisk varer, handler vi altid lokalt, dansk eller finder et helt tredje alternativ. Vi har også en holdning ift. at undgå madspild, og er derfor meget kreative i vores madlavning i hverdagen, for at undgå at madvarer unødigt går til spilde eller bliver smidt ud. Alle måltider er inkluderet i prisen.
Hvorfor vælge økologisk? På fødevarerstyrelsens hjemmeside omkring økologi kan man finde informationer om, alle de fordele der er ved at vælge økologiske varer, frem for konventionelt fremstillede produkter. Læs mere på fødevarestyrelsens hjemmeside i linket herunder.
https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/kemi-i-maden/oekologi
Hvis i har specielle ønsker eller krav til jeres barns kost, er dette selvfølgelig meget velkommen.